Europæisk Fodbold

UEFA med klar besked: Fordømmer invasion

UEFA skriver i en pressemeddelelse, at de fordømmer den russiske invasion af Ukraine. Samtidig giver de deres fulde opbakning til Ukraine.

Foto: uefa.com

Det var en helt ny virkelighed, som verdenen vågnede op til torsdag morgen. I løbet af natten har Rusland nemlig igangsat en invasion af Ukraine. Noget, som også har påvirkning i fodboldverden.

Nu melder det europæiske fodboldforbund, UEFA, klart ud i en pressemeddelelse, hvad man mener om russernes ageren.

– UEFA deler det internationale samfunds betydelige bekymring for den sikkerhedssituation, der udvikler sig i Europa, og fordømmer kraftigt den igangværende russiske militærinvasion i Ukraine, skriver UEFA og fortsætter:

– Som det styrende organ for europæisk fodbold arbejder UEFA utrætteligt for at udvikle og fremme fodbold i overensstemmelse med fælles europæiske værdier som fred og respekt for menneskerettigheder i ånden i det olympiske charter. Vi forbliver resolut i vores solidaritet med fodboldsamfundet i Ukraine, og vi står klar til at række hånden ud til det ukrainske folk.

– Vi håndterer denne situation med den største alvor. Beslutninger vil blive truffet af UEFA’s eksekutivkomité og offentliggjort i morgen, lyder det fra UEFA.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
City-stjerne med klar besked til Putin: Håber du dør en meget smertefuld død!

UEFA har tidligere meldt ud, at man fredag vil afholde et krisemøde, hvor man blandt andet vil drøfte afholdelsen af den kommende Champions League-finale, som oprindeligt var planlagt til at finde sted i Skt. Petersborg. 

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P