United-legende med sønderlemmende kritik: Kun én spiller kunne komme på i Liverpool
At Manchester United befinder sig i både en spillemæssig og pointmæssig krise, er der næppe nogen, der vil argumentere imod, men det bliver ikke bedre af, at det lige nu er to af klubbens største rivaler, der kæmper om Premier League-trofæet.
Det har ikke været specielt sjovt at være fan af Manchester United de seneste år.
Den sejrsvante klub, der dominerede både engelsk og europæisk fodbold op igennem både halvfemserne og nullerne har ikke vundet et trofæ siden Europa League-finalen i 2017.
Den trofæløse tid er bestemt ikke gjort nemmere af, at det i øjeblikket er rivalerne fra Manchester City og Liverpool, der kæmper om Premier League-trofæet, og faktisk mener det nu pensionerede Manchester United-ikon, Paul Scholes, at kun én af Uniteds nuværende spillere ville kunne komme på holdet hos de to rivaler.
– Pogba i sin bedste form kunne. Han er en indikator på klubben – alle spillerne spiller svingende. Folkene der styrer klubben er inkonsekvente i det, de laver. Jeg har været en stor kritiker af Paul [Pogba], men hvis man er modstander på Old Trafford og spiller mod Fred og [Scott] McTominay hele dagen [..], lyder det uden nogen afsluttende pointe fra Scholes, der dog fortsætter:
– Man ved ikke helt, hvad man får med Paul. Men når han er ovenpå, så er han fantastisk. Når han ikke er, så kommer man i problemer i de områder mod hold som Manchester City og Liverpool. Hvordan erstatter Manchester United ham næste år? Lyder det retorisk fra Scholes ifølge The Mirror.
LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
United-profil om Rangnick: Noget helt andet end Solskjær
Den sidste del er en henvisning til, at Paul Pogbas kontrakt i Manchester United udløber til sommer, hvorfor han kan skifte kvit og frit til en anden klub.