Glædeligt nyt: Kræftfri spiller tilbage for dansk klub
Jonas Thorsen er efter et længere kræftforløb tæt på at være tilbage i AC Horsens. Mandag gjorde han nemlig comeback på banen.
Der er store smil og glæde at spore i Horsens i disse dage, efter Jonas Thorsen mandag gjorde comeback efter et længere kræftforløb i en reserveholdskamp.
Her har midtbanespilleren ikke været i spil siden april sidste år, hvor han altså siden har kæmpet for at blive rask og i stand til at spille fodbold igen.
Det skete så mandag, hvilket naturligvis vækker stor glæde i 1. divisionsklubben.
– Det betød noget at se ham tilbage på den måde, og det var et vigtigt skridt på vej mod at få ham helt tilbage. Han har stadig nogle skridt, der skal tages i forhold til timing og formen, men han er pludselig ikke så langt fra at kunne være i spil til at komme ind fra bænken og få nogle minutter, siger AC Horsens-assistent Mads Lyng til Horsens Folkeblad.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Horsens-boss roser gambiansk stjernefrø: Han er allerede meget komplet!
AC Horsens tager hul på forårssæsonen søndag den 27. februar klokken 15:00, når Hvidovre IF besøger CASA Arena Horsens.