3F Superligaen

VFF-chef om AaB-bud på Friis: Man skal opføre sig ordentligt

AaB og Viborg FF kan ikke nå helt til enighed om den kontraktsituation, der lige nu holder Lars Friis i Viborg, selvom han senest til august er ny cheftræner i AaB. Nordjydernes bud på at købe Friis fri før tid har simpelthen ikke været seriøst nok.

Lars Friis Viborg AaB
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lars Friis har kontrakt med Viborg FF til 1. august, men han kommer næppe til at have meget at gøre på træningsbanerne på Kirkebækvej.

Lars Friis er nemlig allerede blevet afløst af Jacob Friis på posten som cheftræner hos de grønblusede, da han selv har sagt op for i stedet at blive ny cheftræner i AaB. De to klubber har indtil videre ikke kunnet finde en økonomisk løsning, der sender Friis til Aalborg med det samme.

Forud for Viborgs kamp mandag aften blev klubbens sportschef, Jesper Fredberg, af TV3 Sport forhold et bud fra AaB på 3-400.000 kroner på Lars Friis, men bud i den størrelsesorden anser Fredberg end ikke som en seriøs henvendelse.

– For at vi skal sætte os ned, og det vil vi gerne, men det handler også om at man er fair og opfører sig ordentligt. Der er altid to sider af sagen; Jeg kan godt forstå, at der er nogle oppe i AaB, der gerne vil have Lars med det samme, lyder det fra Fredberg, der fortsætter.

– Vi forholder os bare til, at vi har en cheftræner, som vi hentede for et år siden. Vi købte ham fri af en kontrakt. Vi synes, han står et meget bedre sted, end da vi hentede ham, og det har også en værdi. Det er vores lod i fodboldverdenen; Vi skal udvikle spillere og træner, og så skal vi også tjene penge på dem, hvis vi er dygtige til det, lyder det fra Fredberg.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
AaB-sportschef bekræfter: I dialog med Viborg om Friis

I AaB er det Rasmus Würtz og Oscar Hiljemark, der midlertidigt har overtaget dirigentstokken, mens Lars det ikke med sikkerhed vides, hvilke opgaver Lars Friis har i Viborg FF. Det får dog ikke Fredberg til at ændre mening.

– Vi har en medarbejder i Lars, som har sagt op. Han er her indtil 1. august, og det er egentlig det, vi respekterer. Hvis der er nogle, der ønsker at erhverve Lars, så forventer vi, at der kommer en dialog. Vi er ikke sat i verdenen for at stille os på tværs, heller ikke overfor Lars, men det er ikke min opgave at sende vores cheftræner til AaB.

Lars Friis kom til Viborg fra AGF for et år siden som afløser for Jacob Neestrup, der var blevet hentet af F.C. København. Lars Friis og Jacob Friis er ikke i familie, selvom det hele mudres yderligere af, at Jacob Friis tidligere var både assistent- og cheftræner i Lars Friis’ kommende klub AaB.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P