
Absurd præstation: Liverpool-spiller scorer tre selvmål i samme kamp
Meikayla Moore fra New Zealands kvindelandshold havde en mareridtsdag med tre selvmål i landskamp mod USA.

Selvmål er aldrig sjove at score. Men tænk sig at score tre af slagsen. I samme kamp.
Det var den mareridtsagtige kendsgerning for Meikayla Moore, der til dagligt spiller i Liverpool, da hun sammen med New Zealand mødte USA’s kvinder i en landskamp søndag aften.
Her var der blot spillet seks minutter før hun to gange havde skudt bolden i eget net. Efter 36 minutter var ydmygelsen så total, da hun havde lavet et hattrick af selvmål.
Dermed havde hun fuldendt en aften, som hun nok gerne vil have i glemmebogen hurtigst muligt.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Kasper Hjulmand: Kent er en fabelagtig fodboldtræner
Kampen endte i øvrigt med et nederlag på 5-0 til New Zealand.