International Fodbold

Agüero efter karrierestop: Jeg skal til VM i Qatar

Sergio Agüero fortæller til argentinsk radio, at han vil med til VM i Qatar. Det skal han sammen med det argentinske landshold.

Tårevædet afsked for Sergio Agüero

Sergio Agüero indstillede karrieren på grund af hjerteproblemer i efteråret, men den 33-årige argentiner er endnu ikke færdig med fodbolden.

I et længere interview med den argentinske radiokanal Radio 10 fortæller Sergio Agüero, at han er på vej til VM i Qatar.

– Jeg tager til VM i Qatar. Vi skal have et møde om det i næste uge. Jeg vil være der. Idéen er, at jeg skal inkorporeres i det argentinske trænerteam. Jeg har talt med Scaloni (argentinsk landstræner red.) og Tapia (Præsident for argentinsk fodboldforbund red.) om det. Vi må give det et forsøg, siger Agüero i interviewet.

Agüero nåede at spille fem kampe for Barcelona, men huskes bedst for tiden i Manchester City, hvor det blev til 260 mål i 390 kampe.

Agüero har ingen trænererfaring og vil nok indgå på samme måde, som David Beckham gjorde for det engelske landshold ved VM i 2010.

Her var den engelske legende at finde på bænken, uden det var tydeligt, hvilke opgaver ‘Becks’ bestred.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P