3F Superligaen

Ærlig Wind fortæller: Jeg kommer aldrig til at tilgive FCK

Per Winds fyring kom som et chok hos den københavnske fanbase - og hvis fanbasen har glemt det, kan de vide sig sikre på, at Jonas Wind ikke har.

Jonas Wind scorede et drømmemål for Wolfsburg i Bundesligaen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Der var ramaskrig blandt FCKs fans, efter Per Wind blev fyret i efteråret.

Team-manageren var elsket af fanbasen, og det sendte københavnerne ud i en mindre shitstorm.

Efter hård kritik fra flere sider besluttede klubben, at Wind kunne blive i klubben sæsonen ud, men der er én, som ikke har glemt hvordan FCK behandlede hans far.

– Min far er ikke fredet på nogen måde, men jeg kommer aldrig sådan til at tilgive dem for den behandling, de gav et loyalt medlem af klubben igennem 20 år, siger Wind til B.T. og fortsætter.

– Det har hverken gjort mig eller min far glad, kan jeg godt afsløre, og det gik mig meget på i den periode. Men jeg elsker stadig klubben, selvom de har jokket lidt i spinaten.

I en periode påvirkede det angriberen meget, men Wind understreger afslutningsvis, at det ikke var derfor, skiftet til Wolfsburg kom i stand.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Jonas Wind upopulær herre i Frankfurt: Blev skubbet ud!

F.C. København starter Superligaen på hjemmebane søndag mod OB.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P