Thorup før sæsonåbner: Man kan ikke vinde mesterskabet med 11 gode spillere
Jess Thorup er håbefuld forud for forårssæsonen, hvor de midtjyske ulve er byttedyret for løverne.
F.C. København har over vinteren gennemgået mange udskiftninger. Flere spillere er sendt afsted, mens løverne har hentet forstærkning fra blandt andet Serie A og Allsvenskan – men overordnet mener Jess Thorup, at niveauet er blevet højere.
– Samlet set, så er der ingen tvivl om, at vi står stærkt, og at vi har løftet kvaliteten af truppen som helhed, siger Jess Thorup og fortsætter.
– Vi har nu flere muligheder og stor konkurrence på alle positioner. Det er helt afgørende for os, for man kan ikke vinde et mesterskab med 11 gode spillere. Vi skal have 22 dygtige spillere, der enten fra start eller i løbet af kampen kan komme ind og bidrage, uden vi taber niveau af det. Derfor er jeg meget tilfreds med den trup, vi har fået samlet, slutter Thorup.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Boilesen sammenligner FCK’s stjernefrø med Messi: Han er forfærdelig at spille overfor
FC Midtjylland sluttede efteråret med tre kampe uden sejr, og derfor kan Thorups tropper øjne konkurrenterne i toppen. Der er blot to point, til førstepladsen for F.C. København.