
Liverpool-stjerne skadet: Bliver ikke klar til Premier League
Liverpools Diogo Jota pådrog sig en ankelskade i Champions League-kampen mod Inter, og han misser nu weekendens kamp i Premier League.

Liverpools Diogo Jota blev taget ud i pausen i Champions League-kampen mellem Liverpool og Inter onsdag.
Liverpool oplyser nu på klubbens hjemmeside, at den 25-årige portugiser ikke bliver klar til weekendens Premier League-kamp mod Norwich.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Liverpool-spiller opnår vild milepæl
Klubben melder intet ud om, hvornår Diogo Jota forventes at være klar igen. Man oplyser i stedet, at han har pådraget sig en ankelskade, der kræver videre undersøgelse.
På et pressemøde forud for kampen mellem Liverpool og Norwich sætter Liverpool-manager Jürgen Klopp ord på situationen:
– Stort set alt er en mulighed i øjeblikket. Han kan komme sig virkelig hurtigt, men han kan uheldigvis også risikere at være ude i lang tid. Vi må vente og se, siger han.
Liverpool spiller hjemme mod Norwich lørdag klokken 16.00.