Skræmmende oplevelse for Manchester City: Flyet kunne ikke lande!
Manchester Citys spillere og stab var udsat for en ubehagelig oplevelse, da deres fly ikke kunne lande på grund af stormvejr.
Manchester Citys spillere, trænere og stabsfolk var onsdag ofre for en af den slags oplevelser, der er med til at give folk flyskræk.
På vej hjem fra Lissabon, efter at have spillet mod Sporting i Champions League tirsdag, havde klubbens fly svært ved at lande i Manchester.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Manchester City skrev CL-historie i solo-opvisning
På grund af en storm, der har fået navnet ‘Dudley’, som huserede i England på landingstidspunktet, kunne piloten ikke lande flyet i Manchester som planlagt.
Man har angiveligt forsøgt at lande flyet, men stormvejret har gjort, at flyet rystede og var for ustabilt til at kunne lande. Efter at have cirkuleret over landingsbanen i Manchester for en stund, valgte man at opgive. Det skriver Marca.
Fodboldstjernerne blev derfor i stedet fløjet til Liverpool, hvor forholdende var bedre og flyet kunne lande sikkert.