LaLiga

Kæmpe overraskelse! Simeone og Atletico taber til bundprop

Atletico Madrid er i øjeblikket i en intens kamp om toppladserne i LaLiga. Onsdag aften meldte den store overraskelse sig dog, da Levante var på besøg.

Levante hentede en meget overraskende sejr onsdag aften.
Levante-spillerne hentede onsdag aften en uventet sejr. Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix.

Én sejr i 23 kampe.

Det var, hvad Levante havde klaret i LaLiga før onsdagens kamp på Wanda Metropolitano mod mægtige Atletico Madrid.

Overraskende kom gæsterne fra Levante bedst fra start, og Levantes spilovertag fortsatte i hele første halvleg. Statistikken for boldbesiddelsen lød på 60-40 i Levantes favør, og et tydeligt chokeret hjemmehold kunne gå i omklædningsrummet og tænke over tingene.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Barca-veteran vil gå ned i løn – Ledelsen siger nej!

Hvad end Diego Simeone havde fået sagt i pausen så ud til at virke. I de første minutter efter pausen sad Atletico Madrid på spillet. Så var det bare spørgsmålet om at vente på den forventede scoring fra hjemmeholdet.

Den endte bare med at komme fra uventet side. Ti minutter efter pausen kunne Levantes Gonzalo Melero efter et hurtigt temposkift sparke bolden ind bag Jan Oblak i Atletico-målet til en overraskende føring.

Fem minutter senere lavede Levante straffespark og overraskelsen så ud til at være aflyst. VAR-vognen kom dog kort efter gæsterne til undsætning og Atletico blev dømt offside i opspillet.

Den sidste halve time stod som symbolet på Levantes sæson. Det handlede om overlevelse for gæsterne, og kort før tid skete det der ikke måtte ske.

På et langt indkast forlængede Savic bolden til Angel Correa, der meget elegant sparkede bolden ind på et liggende saksespark. Igen blev gæsterne dog reddet af dommeren, der fløjtede for frispark til gæsterne.

Levante formåede onsdag aften at overleve presset. 1-0 sejren giver tre point, der varmer i den store kamp for overlevelse. Samtidig har Atletico Madrid nu tabt to af de seneste tre kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P