Donny van de Beek overrasker – er han så god?
Den engelske landsholdslegende Rio Ferdinand, der selv spillede i Manchester Uniteds storhedstid siger i en podcast, at Donny van de Beek er så god, at han burde have spillet i United.
Den hollandske midtbanespiller, Donny van de Beek, har efterladt et så positivt indtryk i sine første uger i Everton, at det nu undrer flere steder, at han ikke kunne få spilletid på Old Trafford.
Hollænderen, der er udlejet til Everton for resten af sæsonen, fik en god debut for Everton mod Leeds United, men også internt hos The Toffees har de masser af ros til den 24-årige tidligere Ajax-spiller.
Det afslører Manchester United legenden Rio Ferdinand i hvert fald i sin podcast FIVE .
– Jeg har talt med et par mennesker, og de sagde, at han har hævet niveauet i træningen med det samme, lyder det fra den tidligere forsvarsspiller hos Manchester United.
Ifølge Ferdinand forstår man ganske enkelt ikke, at Van de Beek ikke kom til at spille flere minutter i United.
VIND 3.000 KRONER TIL EN FODBOLDREJSE – DELTAG I CAMPO.DK LIGAEN
– Mange af dem sagde: ‘Wauww… hvis han er så god, så skal de være utrolig gode i Manchester United, hvis han ikke kan få en startplads’.
Van de Beek fik kun otte, for det meste korte optrædener i Premier League, i første halvdel af sæsonen, og det ændrede sig ikke efter ankomsten af tyske Ralf Rangnick.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Nu begynder Champions League igen: Dårligste slutfelt i adskillige år
Frank Lampard er dog anderledes glad for sin nye mand i den blå Everton-trøje. Manageren har i hvert fald rost sine nye signing.