Brøndby-profil: Lige så stærke som alle andre i toppen
Brøndby har gode muligheder og er lige så stærke som de andre hold i toppen. Det siger Kevin Mensah før forårspremieren.
Brøndby er forsvarende danske mestre, og der er lige nu fem point op til FC Midtjylland på førstepladsen.
Med andre ord er Superligaen helt åben før de første kampe i foråret.
I Brøndby er Kevin Mensah i hvert fald helt overbevist om, at Brøndby har en god nok trup og har gode chancer for at genvinde mesterskabet.
– Hvis man ser på, da vi vandt mesterskabet sidste år. Det var der nok heller ikke mange, der regnede med. Så hvad folk siger om os, det kan vi ikke bruge til så meget, konstaterer Kevin Mensah til campo.dk.
– Vi vandt mesterskabet sidste år, og der fik vi bevist, at vi var et mindst lige stærkt hold som alle andre, der spiller med i toppen. Så hvorfor kan vi ikke gøre det igen i år? spørger han.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Brøndby-ejer om eventuelle investorer: Kun hvis de køber ind på strategien
Brøndby IF åber forårssæsonen mod FC Nordsjælland på udebane i Farum søndag klokken 16.00.