Manchester United i problemer: Psykolog skal hjælpe
Manchester United har svært ved at fastholde sine føringer i kampene for tiden, og klubbens psykolog skal nu forsøge at løse problemet.
Manchester United har bragt sig foran med 1-0 i sine tre seneste kampe, men alligevel er alle kampene endt 1-1.
Hvis kampene var blevet spillet mod Manchester City, Liverpool og Chelsea, havde det sikkert ikke været særlig problematisk – men det har altså ikke været tilfældet.
Det er derimod Middlesbrough, Burnley og Southampton, der alle har formået at komme tilbage og få et uafgjort resultat mod ‘de røde djævle’.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Fodboldekspert: Uniteds spillere er respektløse
Nu fortæller klubbens manager, Ralf Rangnick, at det naturligvis påvirker spillernes psyke.
– Det er klart, at når du fører 1-0 tre kampe i streg og indkasserer et udlignende mål, så påvirker det spillernes sind, siger Ralf Rangnick ifølge Manchester Uniteds hjemmeside og fortsætter:
– De siger, at vi skulle have været foran med både 2-0 og 3-0, og i stedet er det pludseligt blevet til 1-1. Det påvirker spillernes psyke, naturligvis. De er mennesker, ikke robotter, siger han.
Artiklen fortsætter under reklamen.
Ralf Rangnick afslører videre, at man har besluttet sig for at få klubbens sportspsykolog, Sascha Lense, til at tage hånd om problemet. Det kommer til at foregå gennem individuelle samtaler med spillerne.
– Det eneste, vi kan gøre, er at have individuelle samtaler med spillerne og som et hold, og tænke mere over, hvordan vi får scoret andet og tredje mål, fortæller Ralf Rangnick.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
KOMMENTAR: Manchester United er det nye Tottenham – styret af revisorer
Manchester United skal forsøge at hive en sejr hjem mod Brighton tirsdag, når de to hold tørner sammen i Premier League på Old Trafford.