
Benzema inden mødet mod Mbappé: Vi kan være venner senere
Real Madrids franske angriber, Karim Benzema, mener, at han kan være venner med sin landsmand i PSG, Kylian Mbappe, på et senere tidspunkt - tirsdag gælder det om at vinde.

Real Madrid og PSG spiller tirsdag den 15. februar den første af to ottendedelsfinaler i Champions League.
Real Madrids franske stjerne i front, Karim Benzema, satte mandag ord på mødet med PSG på et pressemøde forud for kampen. Her blev han blandt andet spurgt ind til sin landsmand i PSG, Kylian Mbappé.
– Det bliver en god kamp, og det bliver specielt at spille mod Kylian.
– Alle ved, at han meget vel kunne ende i Real Madrid en dag. Men i morgen (tirsdag, red.) er det vigtigt at få en sejr, og så kan vi være venner senere, sagde Benzema på pressemødet.
Artiklen fortsætter under reklamen.
Den 34-årige franskmand fortalte også, at han ikke ser hverken Real Madrid eller PSG som favoritter til at vinde tirsdagens opgør.
– Spiller for spiller er vi helt lige. Det kommer til at handle om, hvem der vil det mest, sagde han.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Superstjerne kan gøre comeback i topbrag mod Real Madrid
Kampen mellem de to storklubber bliver spillet tirsdag i Paris klokken 21.00.