Moyes i kattepine: Måtte udskifte profil kort før kampstart
David Moyes måtte skifte ud i sin startellever kort før kampstart i søndagens sene kamp mod Leicester.
Kurt Zouma har været i vælten de seneste dage, efter forsvarsprofilen sparkede til sin kat, men nu er West Ham-manager David Moyes også havnet i lidt af en kattepine.
Kort før kampstart mod Leicester søndag aften måtte Kurt Zouma udgå skadet fra opvarmningen, og derfor hoppede Issa Diop i stedet ind i forsvaret.
Moyes har efter katteepisoden bakket op om sin franske midterforsvarer. Han har insisteret på, at han fortsat vil bruge spilleren på trods af sagen om dyremishandling.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Liverpool opgiver ikke jagten på City – få dit Premier League-overblik her
Ti minutter inde i kampen er Moyes’ tropper allerede kommet foran 1-0 efter en forrygende solotur fra Jarrod Bowen, der sluttede med en udplacering af Kasper Schmeichel i Leicester-målet. Kampen kan ses på See.