KOMMENTAR: Manchester United er det nye Tottenham – styret af revisorer
Er man hardcore fodboldfan, så kender man til dét, Manchester Uniteds mest passionerede fans går igennem lige nu. Frustration, skuffelse,...
Premier LeagueEr man hardcore fodboldfan, så kender man til dét, Manchester Uniteds mest passionerede fans går igennem lige nu.
Frustration, skuffelse, humørsvingninger, panik og vrede.
Lørdag tabte Manchester United igen point på hjemmebanen Old Trafford, da de spillede 1-1 mod Southampton, og med kun fem sejre i 12 kampe i streg har det ikke ligefrem været nogen revolution at hente tyske Ralf Rangnick ind i stedet for Ole Gunnar Solskjær.
Men ret da vreden mod ledelsen
– Allan Hvid, chefredaktør campo.dk
Det kan undre, at Manchester United har så svært ved at få tingene til at fungere så mange år i streg, men udelukkende at vende sig mod manageren og spillerne er for simpelt, om end det naturligvis er det nemmeste.
Selvfølgelig har Ralf Rangnick isoleret set ikke gjort nogen stor entre på drømmenes teater, men som fodboldfan burde man spejde op mod tribunerne, hvor de amerikanske ejere og deres håndlangere glimter i sit fravær og med elendige indkøb. Først Ed Woodward, der har forsøgt sig med fire managere på ni år, og som har købt internationale spillere af grådige fodboldagenter, som vi andre blander slik fredag aften før X-factor. Og nu Richard Arnold. Fra en revisor til en anden.
Hvad er det nu lige, der kvalificerer revisorer til at håndtere og lægge strategien for en af verdens rigeste fodboldklubber? Måske skulle de gå mere efter en Thomas Blachman type.
Men ret da vreden mod ledelsen og spørg Jer selv:
“Hvilke United-spillere kunne komme på holdet hos naboklubberne City og Liverpool? Eller hos Chelsea?”
Kan man se Harry Maguire hos top tre klubberne i Premier League? Cavani? Bailly? McTominay? Pogba? Ronaldo?
Den nuværende Manchester United-trup har simpelthen igen sammenhængskraft, og det er – hvis ikke umuligt – så i hvert fald svært at se, hvordan den nuværende trup skal få succes.
Klubben er havnet i en sump af kritik fra omverdenen og konstante krav om forandringer – noget andre klubber før Manchester United tidligere har oplevet. Den konstante kritik, der er så svært at slippe ud af.
Liverpool tilbage i 2010 havde et par sæsoner, hvor middelmådige spillere blev hentet ind en masse, og spørg i FC Barcelona om de synes, det kører lige nu. Den samme tur har Milan, Juventus og Anderlecht, for at nævne en stolt storklub i en af de mindre ligaer, også haft.
I de perioder er det svært at tro på, at det ender med en sejr, når ‘drengene går på banen’.
Med den nuværende trup vinder Manchester United ikke noget trofæ foreløbig. Tørken i pokalskabet bliver længere og længere, og ikke siden 70’erne har United haft så langt imellem to trofæer.
De røde djævle skal kæmpe for bare at komme i top fire, og Manchester United minder mere og mere om Tottenham.
Sådan er det lige nu. Lev med det (i hvert fald for en periode) og ret så iøvrigt vreden mod ledelsen. Måske burde de sætte Ralf til intensivt at spejde efter spillere fremfor at stå på sidelinjen lige nu. Så der kommer noget linje i spillerindkøb og sportslig ledelse.
Det er da der, den er helt gal!
