3F Superligaen

Sidste testkamp: OB led nederlag til ukrainske FC Zorya Luhansk

Odense Boldklub spillede lørdag deres sidste kamp på træningslejren i Belek, inden turen i morgen går hjem til det fynske. Dagens modstander fra FC Zorya Luhansk er placeret på en 141. plads på verdensrangslisten over klubhold, og indtager en fjerdeplads i den bedste ukrainske række.

OB led et nederlag i den sidste test inden superligastart
OB led et nederlag i den sidste test inden superligastart. Foto: Alexander Petersen/campo.dk

De stribede fra Fyn har haft en resultatmæssig fornuftig periode i forbindelse med deres træningslejr i det sydlige Tyrkiet, hvor det er blevet til 0-0 mod Vejle og en 1-0 sejr over Torpedo Kurtaisi.

I dag ventede så en helt anden kaliber mod ét af Ukraines bedste hold, nemlig FC Zorya Luhansk.

OB kom bagud allerede i kampens indledning, efter de var godt trykket ned på egen banehalvdel. Vi skulle faktisk helt hen til midtvejs i første halvleg før de stribede havde egentlig boldomgang i deres offensive linje.

Det skulle vise sig, at være fornuftigt. Efter et par fine vendinger af Emmanuel Sabbi og en tværaflevering i ukrainernes felt, kunne Issam Jebali nemt sparke den ind i nettet til 1-1.

Inden den farlige og målgivende aktion, havde årets fund i OB, Hans Christian Bernat, netop snuppet et straffespark.

Jebali var flyvende i dagens kamp og kunne nemt gøre det til 2-1, efter en sikker straffesparkseksekvering, men føringsglæden varede ikke længe. Ukrainerne gled alt for nemt igennem OB’s defensive linje, som blev straffet prompte. Bernat blev udplaceret og 2-2.

Sander Svendsen havde en chance, hvor han var helt fri igennem med 25 minutter igen, men han forpassede muligheden for at sende OB’erne foran. I den anden ende sparkede Zorya den på opstanderen, men bolden sprang ud af feltet igen. Der gik dog kun to minutter før det ukrainske tophold igen var i angreb, og denne gang lykkes det at ramme inden for skiven og gøre det til slutresultatet 3-2.

Startopstilling OB:

Bernat

King – Larsen – Ivancevic – Mickelson

Okosun – Tverskov – Jebali

Svendsen – Fenger – Sabbi

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
OB-anfører om det nye svenske setup: De er meget velfunderede

Om otte dage er der superligaopstart, hvor Odense Boldklub skal en tur til Parken, hvor de besøger de hvidklædte løver fra F.C. København klokken 18:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P