Første kamp for Alves i Brøndby: Fedt med debut
Resultatmæssigt lod anden kamp ved Atlantic Cup en del tilbage at ønske for Brøndby, der tabte 1-0 til Brentford B, men der var også positive ting at tage med. Nyindkøbte Frederik Alves Ibsen fik uofficiel debut i den gule Brøndby-trikot.
Der var blevet plads til en masse unge og nye kræfter i Niels Frederiksens trup mod Brentford B ved Algarve Cup i Portugal.
Foruden Carl Björk og Joe Bell, der begge fik debut i startopstillingen, var der ligeledes debut til Frederik Alves, der blev hentet hjem til den københavnske vestegn fra Premier League-klubben West Ham på transfervinduets sidste dag.
LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Ungt Brøndby-mandskab taber til Brentford B
Den 22-årige midterforsvarer var fint tilfreds med for første gang at kunne trække den gule Brøndby-bluse over hovedet.
– Det var fedt med en uofficiel debut. Det var dejligt at komme på banen igen og spille. Jeg føler godt vi kunne have vundet den her kamp, for de har jo kun den chance, som de scorer på. Alt i alt havde vi bolden meget, men vi kunne bare ikke sætte produkt på det, sagde Alves efter kampen til campo.dk.
Frederik Alves så hele Brøndbys første kamp ved Algarve Cup mod Vålerenga fra tribunen, men ankelskaden, der holdt ham ude af den kamp, mærkede han intet til tirsdag.
– Jeg havde en lidt forvreden ankel, men det er helt fint, jeg kan slet ikke mærke noget til den efter kampen i dag, lød det fra Alves.
LÆS OGSÅ 👇🏼👇🏼
Niels Frederiksen efter Brøndby-nederlag: De var ikke bedre end os
Frederik Alves fik aldrig officiel debut for West Ham, men han nåede i sit lejeophold hos League One-mandskabet fra Sunderland at få i alt ni kampe i alle turneringer. Med erfaring fra de engelske baner kom både spillestil og attitude hos tirsdagens modstandere fra Brentford også en del bag på den tidligere Silkeborg-stopper. Hør hans tanker om de skrigende Brentford-spillere i videoen over artiklen.