
Nyindkøbt FCK-spiller: Vi skal blive endnu bedre
F.C. Københavns nyindkøbte midtbanespiller Akinkunmi Amoo ser målrettet frem mod forårsssæsonen.

F.C. København hentede nigerianeren Akinkunmi Amoo fra Hammarby IF i slutningen af januar.
Det 19-årige talent befinder sig i øjeblikket på træningslejr i Portugal med resten af FCK-truppen for at få gang i stængerne inden Superligaens forårssæson. En sæson Amoo ser frem til.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Thorup så nyindkøb i aktion: Fart og fysik i angrebet – lille spirrevip på kanten
– Jeg glæder mig til, at sæsonen kommer rigtigt i gang, og vi skal bare arbejde videre på træningsbanen og presse os selv til at blive endnu bedre”, siger midtbanespilleren til F.C. København.
Selvom han kun har haft kendskab til sine medspillere i en uge, fornemmer han allerede den sociale og professionelle udvikling.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Gode nyheder til FCK: Zeca løber igen
– Hver dag lærer jeg mine holdkammerater bedre at kende, og jeg synes vi har det rigtig godt sammen. Også på banen, siger Amoo.
F.C. København deltager i træningsturneringen Atlantic Cup, hvor de i første opgør vandt 2-1 over estiske Flora. Næste kamp venter der en sværere opgave, når de forsvarende mestre fra den russiske Premier League Zenit står for døren torsdag.