3F Superligaen

David Ousted efter overraskende FCM-nederlag: Dyre lærepenge

FC Midtjylland bragte sig foran med 3-0 mod islandske Breidablik, men endte med at tabe kampen efter straffekonkurrence.

David Ousted var ikke tilfreds efter FC Midtjyllands nederlag til Breidablik ved Atlantic Cup.
Foto: campo.dk.

David Ousted stod hele kampen, da FC Midtjylland spillede mod Breidablik ved Atlantic Cup søndag aften.

Her bragte Superligaens aktuelle førerhold sig foran 3-0 i løbet af første halvleg, men formåede alligevel at sætte føringen over styr. Kampen endte således 3-3 i ordinær spilletid, og efter en straffesparkskonkurrence kunne den islandske modstander smide hænderne i vejret. David havde slået Goliat.

– Hvis man ikke får puttet nummer fire og nummer fem ind, som vi nok burde, jamen så giver man dem lidt plads, giver dem nogle kontraer, og når de så kommer ind i kampen, så tror de mere og mere på det – og det er jo ikke godt nok fra vores side, siger David Ousted til campo.dk.

Artiklen fortsætter under reklamen.

FC Midtjylland stillede med en blandet trup, hvor flere af klubbens U19-spillere kom i aktion. Der var dog også spillere som Vágner Love, Paulinho og Gustav Isaksen på banen, men det var altså ikke nok til at slå Breidablik, der stik mod spil og chancer løb med sejren.

– Det er dyre lærepenge, men vi håber at få noget ud af dem.

– Første halvleg synes jeg vi spiller rigtig, rigtig godt og har godt styr over det. Anden halvleg er ikke rigtig godt nok.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Interesse fra hjemlandet for dyr FCM’er

FC Midtjylland spiller næste og sidste kamp ved Atlantic Cup mod Vålerenga fredag den 11. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P