Vild kritik af Alli – lignede han var slæbt ind fra gaden!
Den engelske landsholdslegende, Glenn Hoddle, var langt fra imponeret over, hvordan Evertons nye midtbanespiller, Dele Alli, så ud til lørdagens kamp på Goodison Park.
Den engelske landsholdslegende og nuværende fodboldekspert på BT Sport i England, Glenn Hoddle, var hård i sin kritik af Evertons nyindkøb, Dele Alli, lørdag aften.
Dele Alli, der netop har skrevet under med Everton i januars transfervindue, blev præsenteret på hjemmebanen Goodison Park lørdag eftermiddag sammen med klubbens andet nyindkøb, hollandske Donny ven de Beek.
Og Dele Allis påklædning fik en hård medfart af Hoddle efter kampen.
– Der er en vej tilbage for ham, hvis han får sine støvler på igen og får hovedet ned. Men jeg kunne ikke lide den måde, han gik ud på banen, og hvad han havde på, lyder det fra Hoddle, der ligesom Alli selv har en flot karriere i Tottenham Hotspur bag sig.
Hverken Dele Alli eller Donny ven de Beek var i aktion i lørdagens 4-1 sejr mod Brentford FC, og hjemmepublikummet måtte nøjes med at klappe de to nye spillere ind på græstæppet. Og nu er det altså ifølge Hoddle støvlerne og ikke tøjet, der skal være opmærksomhed på.
– Jeg troede, han lige var blevet slæbt ind fra gaden, for at være ærlig. Så tag i det mindste en træningsdragt på eller sådan noget. Han skal tage sig sammen. Det her handler ikke om Frank Lampard eller Everton. Han skal op på hesten og gøre det, han er god til, og det er at score mål fra midtbanen. Hvis han ikke gør det, kan jeg ikke se, at nogen får noget ud af ham, lyder de hårde ord fra eksperten.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Følelsesladet Lampard efter Everton-debut: En dag jeg aldrig glemmer
I 2016/17-sæsonen scorede Dele Alli 18 mål i 37 Premier League-kampe og lavede tilmed syv assists. I de seneste to sæsoner har han kun scoret et mål og lavet en assist i 25 Premier League-kampe for Tottenham.