Vejle inden skæbneforår – vælger ny anfører
Efter den tidligere kaptajn i Vejle Boldklub, Jacob Schoop, er skiftet til FC Helsingør, har klubben nu valgt Denis Kolinger til at bære anførerbindet fremover.
Når Vejle Boldklub i forårssæsonen skal forsøge at redde skindet i Superligaen, bliver det med kroatiske Denis Kolinger som anfører. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Der er ifølge avisen ikke ønsker om store ændringer på holdet fra cheftræner Peter Sørensens side, så derfor er valget som kaptajn blevet Kolinger, efter klubbens nu forhenværende anfører, Jacob Schoop, i vinterens transfervindue skiftede til FC Helsingør.
LÆS OGSÅ: 👇👇
Officielt: Vejle-anfører skifter til 1. divisionsklub
28-årige Denis Kolinger kom til Vejle Boldklub i januar 2021 fra klubben NK Lokomotiva i hjemlandet og har siden optrådt optrådt 23 gange i Superligaen i den røde Vejle-trøje.
Vejle Boldklub skal forsøge at undgå nedrykning med sin nuværende placering på sidstepladsen i Superligaen. Første kamp for Kolinger og Co. i forårssæsonen er søndag den 20. februar ude mod Silkeborg IF. Opgøret fløjtes i gang klokken 14.