
Manchester City forlænger med stor profil
Han bliver kaldt for den bedste backspiller i verden, og nu har Manchester City forlænget sin aftale med ham.

Manchester City har tirsdag offentliggjort, at de har skrevet under på en kontraktforlængelse med Joao Cancelo på yderligere to år.
Den 27-årige portugisers nye aftale holder ham nu på Etihad Stadium indtil sommeren 2027.
– Manchester City er en fantastisk klub, så jeg er utrolig glad for at have underskrevet denne nye aftale. Os spillere i Manchester City har alt, hvad vi behøver for at nå vores fulde potentiale, med fantastiske faciliteter, holdkammerater i verdensklasse og en utrolig manager, der presser os hver eneste dag, siger Cancelo til klubbens website.

– Der er ingen steder bedre at spille fodbold, og det er en fornøjelse at arbejde her.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
City spiller med musklerne – henter argentinsk angriber
Også hos klubbens fodbolddirektør, Txiki Begiristain, er der stor glæde over at have papir på sin stjernespiller for de næste fem år.
– Joao er den ultimative professionelle fodboldspiller. Han er helt vild med fodbold og bruger sig selv hver eneste dag i et forsøg på at blive bedre.