
Tottenham sender argentiner på græs i Spanien
Det er ikke blevet til mange kampe i Tottenham i denne sæson, og derfor sender klubben nu en af sine offensive profiler på udlån til Spanien.

Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er blot blevet til ni optrædener i Premier League i denne sæson for Tottenhams Giovanni Lo Celso.
Måske netop derfor har London-klubben nu udlejet den 25-årige argentiner til Villarreal for resten af denne sæson.
LÆS OGSÅ:👇🏼👇🏼
OVERBLIK: Vinduets største fodbold transfers januar 2022
Lo Celso kom til Tottenham fra Spanien i 2019, men det var hos Real Betis, den sydamerikanske midtbanespiller dengang slog sine folder.
Indtil videre er det blevet til i alt 84 kampe med otte mål til følge for Lo Celso i Tottenham, hvor han har kontrakt til og med juni 2025.