
Palace og Everton kæmper om Dele Alli – Everton fører kapløbet
Tottenhams Dele Alli er på vej væk fra klubben, det skriver Talksport. De mener at vide, at Crystal Palace og Everton kæmper om den tidligere landsholdsspiller.

Han har uden tvivl et godt navn i engelsk fodbold, men han har været skuffende de seneste par sæsoner.
Dele Alli fra Tottenham kan dog se frem til nye græsgange i jagten på at få genstartet sin karriere.
Ifølge mediet talkSport, er Everton interesserede i at købe ham fra Tottenham, mens Crystal Palace er på jagt efter en lejeaftale.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
INDBLIK: Dele Allis fald fra toppen – Hvad gik galt?
Dele Allis nedtur begyndte efter VM i Rusland i 2018, der endte med en fjerdeplads til England efter et nederlag i bronzekampen mod Belgien.
Dele Alli vendte efterfølgende tilbage til Nordlondon til en ny sæson for Tottenham i Premier League, men både Tottenham og Dele Alli var ikke oppe på samme høje stabile niveau som sæsonen forinden. Samtidig løb Alli ind i en lårskade, der ad flere omgange holdt ham ude af kamp.
Lårskaden blev den første af mange, og kombineret med et trænerskifte, der bød på José Mourinho i 2019/20-sæsonen, røg Dele Alli længere og længere ud i kulden og ud af form.
Det bliver derfor spændende at se, om et eventuelt skifte her på transfervinduets sidste dag, kan være med til at sætte gang i karrieren igen – og hvor skiftet i givet fald fører hen.