Medie: Brøndby ikke færdige – kigger på newzealandsk viking
Brøndby IF er ikke nødvendigvis færdige på transfermarkedet i denne omgang, og nu melder et norsk medie om, at de nærmer sig en newzealandsk midtbanespiller.
To spillere ind og fem spillere ud.
Det er i skrivende stund status for Brøndby IF’s vintertransfervindue anno 2022, men der er stadig tid at løbe på for de danske mestre – og løbe har de angiveligt tænkt sig.
Ifølge norske Nettavisen går løbeturen mod norske Stavanger, hvor klubben Viking har en newzealandsk midtbanespiller ved navn Joe Bell, og ham skulle Brøndby ifølge det norske medie være interesserede i.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
OVERBLIK: Vinduets største fodbold transfers januar 2022
Faktisk er interessen så konkret, at Brøndby skulle have lagt et bud mandag aften.
Nettavisen kan desuden berette, at Joe Bell ikke skulle være interesseret i at forlænge sin nuværende kontrakt med Vinking – en kontrakt der løber til udgangen af 2022.01.31
Viking har tidligere sendt Henrik Heggheim til Brøndby, og nu skulle danmarksmestrene altså være på jagt efter en direkte erstatning til Morten Frendrup, der tidligere på ugen blev solgt til italienske Genoa.