3F Superligaen

Journalister: Intet bud på Maxsø – Bordeaux jagter svensk midtstopper

Andreas Maxsø er ifølge en dansk journalist ikke et emne i Bordeaux længere, mens Fabrizio Romano skriver, at den franske klub jagter en svensk midtstopper.

Andreas Maxsøs pris er angiveligt sænket yderligere
Andreas Maxsøs pris er angiveligt sænket yderligere Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Andreas Maxsø og transfervinduer er tilsyneladende en kombination, der nu må siges at være garant for drama og underholdning.

Sent fredag kom det frem, at Brøndby, Andreas Maxsø og Bordeaux nærmest allerede var så langt i forhandlingerne, at Brøndby-kaptajnen godt kunne pakke sine sager og tage det første fly til Frankrig.

Der er da også meget, der tyder på, at det rent faktisk var tilfældet. Ikke desto mindre, så røg skiftet i vasken i sidste øjeblik, og Bordeaux mente angiveligt, at Brøndby agerede for langsomt. Det kunne dog også have noget at gøre med, at Bordeaux pludseligt øjnede en chance for at hente Phil Jones i Manchester United i stedet.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: Brøndby henter Premier League-dansker

Nu viser kalenderen den 31. januar, og dermed er det transfervinduets sidste dag. Meldingerne har tidligere på dagen været, at Andreas Maxsø atter var på vej til Bordeaux, efter forhandlingerne mellem den franske klub og Phil Jones brød sammen.

Men som så mange gange før, især for Andreas Maxsø på transfervinduernes sidste dage, har sagen endnu engang taget en drejning.

B.T.-journalisten Farzam Abdolhosseini skriver nu på Twitter, at der intet bud er på Andreas Maxsø – hverken fra Bordeaux eller andre klubber. Han skriver dog videre, at Brøndby er villige til at lade ham gå, hvis noget interessant skulle dukke op.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Journalist: Bordeaux stadig ude efter Maxsø

Næsten samtidig skriver den italienske transferjournalist Fabrizio Romano på Twitter, at Bordeaux nu forhandler med den svenske midtstopper Anel Ahmedhodžić fra Malmö.

Fabrizio Romano skriver dog også, at Bordeaux stadig har Andreas Maxsø som en mulighed, og at forhandlingerne med Phil Jones helt sikkert er kollapset.

Anel Ahmedhodžić har i øvrigt tidligere spillet i Superligaen for Hobro, men har sidenhen opnået stor succes på det lige så succesfulde Malmö FF-mandskab. Du kan læse mere om Anel Ahmedhodžić her.

Der er derfor intet, der kan siges med sikkerhed endnu. Men som situationen er, tyder det ikke på et skifte til Bordeaux for Brøndbys kaptajn.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P