3F Superligaen

En Andersson kan stadig blive til to i Randers FC

Randers FC præsenterede lørdag Hugo Andersson som ny mand i klubben, men den direkte erstatning for Erik Marxen kan vise sig at blive til to. Prøvespilleren Mattias Andersson er nemlig stadig på blokken i den kronjyske klub, fortæller sportslig direktør Søren Pedersen.

Hugo Andersson Mattias Andersson Randers FC midterforsvar
Foto: Randers FC

Kommentatorernes mareridt kan stadig blive en realitet i Randers FC.

Den kronjyske klub kunne lørdag præsentere den tidligere Hobro IK-lejesvend, Hugo Andersson, som ny mand i truppen, men garderingen i midterforsvaret er ikke nødvendigvis på plads endnu.

Randers FC har nemlig haft prøvespilleren Mattias Andersson på besøg den seneste uges tid, og Mattias og Hugo har mere end bare efternavnet Andersson til fælles.

LÆS OGSÅ:👇🏼👇🏼
Tidligere Juventus-spiller: Jeg håber på kontrakt i Randers FC

Begge spillere er nemlig midterforsvarer, begge er lige nu 23 år gamle, og de kommer begge fra Skåne. De har også begge to en fortid i Malmö FF, ligesom de begge har gjort sig på de svenske ungdomslandshold. I sæsonerne 2015 og 2016 spillede de to faktisk også 13 kampe sammen for Malmös U19 og U21-mandskab.

Der er dog også forskelle på de to spillere, for foruden det indlysende med de forskellige fornavne, så er Hugo Andersson markant højere end Mattias Andersson, og så har han allerede sikret sig en kontrakt med Randers FC – Det sidste kan dog også stadig nå at ske for Mattias Andersson.

– Vi har fået et rigtigt fint indtryk af ham, så han er bestemt stadig på blokken, siger sportslig direktør i Randers FC Søren Pedersen til campo.dk.

LÆS OGSÅ:👇🏼👇🏼
Officielt: Randers FC køber Malmö-spiller med dansk fortid

– Vi har fået en erstatning for [Erik] Marxen ind i Hugo, men vi har stadig Joel [Kabongo], som ikke er fit og klar efter sin operation, og som udgangspunkt vil vi gerne have en ekstra gardering ind til foråret, så det kigger vi helt sikkert på, lyder det videre fra Søren Pedersen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Randers skrev sidst i 2021 en permanent kontrakt med angriberen Stephen Odey, og tidligere i år hentede de målmanden Alexander Nybo tilbage til klubben. Med signingen af Hugo Andersson er det også kun spørgsmålet om, hvorvidt Mattias Andersson ligeledes skal hentes, der lige nu rumsterer på direktionen i Randers. Travlhed er der nemlig ikke meget af.

– Nej det er der ikke. Vi er rigtig glade og tilfredse med den trup, vi har, så den tror og håber jeg på også er der, når vi går ind til 1. februar, lyder det afslutningsvis fra Søren Pedersen.

Randers FC skyder forårssæonen i gang den 17. februar, når de gæster Kasper Schmeichel og Leiceseter City i Conference League.

Du kan se og høre campo.dk’s interview med Mattias Andersson her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P