
Ud af det blå: FC Nordsjælland henter Premier League-dansker
FC Nordsjælland oplyser lørdag morgen, at man henter Mads Bidstrup i Brentford på en lejeaftale for resten af sæsonen.

20-årige Mads Bidstrup fra Brentford er ny mand i FC Nordsjælland efter han har sat sin underskrift på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Dermed vender midtbanespilleren hjem til Danmark efter flere år i udlandet på RB Leipzigs akademi og senere i engelske Brentford FC, hvor han var en del af oprykningen til Premier League i sidste sæson og indtil nu i denne sæson har spillet fire kampe i verdens største liga.
En tilgang, der vækker stor glæde i det nordsjællandske.
– Mads er en komplet central midtbanespiller med et meget højt niveau og som, på trods af sin unge alder, allerede har prøvet en stor del i fodboldens verden. Mads bringer derfor både kvalitet og erfaring med sig til FC Nordsjælland, og vi forventer, at han vil kunne byde ind fra første dag i vores miljø, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Opsigtsvækkende interview: Tidligere FCN’er sviner klubben til
I FC Nordsjælland skal Mads Bidstrup fremover spille med trøje nummer 18.