3F Superligaen

Håbefuld Sviatchenko: Denne angriber vil passe perfekt ind i klubben

Den 28-årige Emil Berggreen, med fortid i Hobro IK og en række tyske traditionsklubber, har trænet med FC Midtjylland siden årsskiftet, hvor det er blevet til to optrædener. Ifølge Erik Sviatchenko, er det en spændende spiller, der har niveauet til at spille sig på holdet.

Emil Berggreen vil passe godt ind i FC Midtjylland ifølge Erik Sviatchenko
Emil Berggreen i aktion mod Dortmund. Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 28-årige angriber Emil Berggreen har været tilknyttet i FC Midtjylland siden starten af det nye år, hvor det er blevet til to træningskampe med spilletid mod henholdsvis EfB og HSV, som den midtjyske fusionsklub – i begge tilfælde – har vundet overbevisende med 5-1.

Der er ikke nogen forlydener om, hvorvidt den tidligere Greuther Fürth-spiller er på vej til at lande en kontrakt med klubben, men står det til FCM’s anfører, Erik Sviatchenko, er der ingen tvivl. Berggreen er en kapacitet, der kan bidrage noget til Superligaens førerhold.

LÆS OGSÅ: 👇👇
INDBLIK: Den vestjyske altmuligmand – Glen Riddersholm

Det fortæller kaptajnen i et interview med campo.dk.

– Emil’s karriere taler lidt for sig selv. Når han har været i sin bedste udgave rent fysisk, er han en topangriber. Han har været ramt af nogle længere skadespauser, men står i en rigtig fin udgave nu, konstaterer Sviatchenko til campo.dk og sætter et par ord på Berggreens kvaliteter:

Artiklen fortsætter efter reklamen.


– Han er en kanon fyr, der passer perfekt ind i klubben. Så jeg håber, at han kan komme på kontrakt. Han har store kvaliteter i det opbyggende angrebsspil, hvilket vi i den grad kan bruge, mens han også kan score mål, fortæller forsvarsgeneralen og tilføjer:

– Jeg husker ham fra dengang, han var angriber i Hobro IK, hvor jeg spillede mod ham – og selv dengang var han bare en svær type, afslutter Sviatchenko til campo.dk.

LÆS OGSÅ: 👇👇
Erik Sviatchenko om FCM’s nyindkøb: Hvis jeg havde hans fysik, så spillede jeg i PSG nu

Den høje angriber har igennem karrieren spillet i Hobro IK, inden han tog til Tyskland for at tørne ud for Eintracht Braunschweig, Mainz 05 og Greuther Fürth. I mellemtiden har den Helsingør-fødte angriber spillet en enkelt sæson for FC Twente i Holland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P