3F Superligaen

Tidligere Juventus-spiller: Jeg håber på kontrakt i Randers FC

I Superliga-klubben Randers FC har de i øjeblikket besøg af den 23-årige svensker Mattias Andersson, der har en fortid i storklubben Juventus. Den svenske prøvespiller håber at tilspille sig en kontrakt i den kronjyske klub.

Mattias Andersson Prøvetræning prøvespiller Randers FC Superliga
Foto: Mathias Blohm/ campo.dk

Randers FC solgte tidligere på vinteren Erik Marxen til FC Nordsjælland, og dermed står de nu og mangler en forsvarsspiller.

Den forsvarsspiller kunne meget vel blive den 23-årige svensker Mattias Andersson, der lige nu træner med hos Superligaens øjeblikkelige femmer. Andersson har en fortid som ungdomsspiller i Malmö FF og den italienske storklub Juventus, mens han lige nu er på kontrakt hos det schweiziske midterhold FC Sion.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Randers FC efter aflyst træningskamp: Har I forslag til en ny modstander?

Den kontrakt udløber til sommer, men Randers FC kan formentlig allerede nu købe ham fri af kontrakten, og det håber hovedpersonen selv på.

– Det er absolut en mulighed. Vi får at se. Jeg håber det, lød svaret fra Andersson, da han blev spurgt til en eventuel kommende fremtid i Randers FC.

Tirsdag spillede Andersson en god time i Randers FC’s 0-5-sejr i en træningskamp mod Skive, og indtil videre har været tilfreds med prøveopholdet i den danske superligakluk.

– Det har været godt, synes jeg. Meget fedt. Jeg har mødt både svenskerne [Patrick] Carlgren og [Simon] Tibbling, og holdet virker også super, mange dansker – det er cool, jeg kan godt lide danskere, de er flinke, siger Andersson til campo.dk med et smil.

Til træningskampen mod Skive var både cheftræner Thomas Thomasberg og assistenttræner Rasmus Bertelsen at finde på sidelinjen, og de var nogenlunde enige om, at svenskeren slap fin for sin første egentlige kamp i den lyseblå Randers-trøje.

– Jeg så godt forsvarsspil, jeg så en spiller, der godt ville tage ansvar. Nu blev vi ikke presset helt vildt, det havde vi for godt styr på det til, men han tog godt fra dernede og lignede en, der godt vidste , hvad det drejer sig om, lød det fra Thomasberg, der blev suppleret af sin assistent:

– Jeg så en bundsolid indsats, en koncentreret fyr, som løser sine opgaver godt og er stærk i sine dueller og fornuftig på bolden, så det var lovende, var vurderingen fra Rasmus Bertelsen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Nu er det så op til blandt andet de to herrer og i første omgang sportsdirektør Søren Pedersen at vurdere, om Randers FC skal smide penge til Schweiz for at få Andersson retur.

Endnu er der dog ikke nogen garantier, selvom de forsvarende pokalvindere skal bruge en på netop Anderssons position, inden vinduet lukker 1. februar.

– Nu skal vi lige se ham lidt mere an. Lige nu er der ikke så lang tid til, at vinduet lukker, og vi skal have en midterforsvarer ind, om det lige bliver ham, må tiden lidt vise, men vi er glade for at vi har ham til prøvetræning, det giver normalt et rigtig godt billede, når man han ham imellem hænderne i en uge og i et par kampe, siger Thomasberg til campo.dk.

LÆS OGSÅ👇🏼👇🏼
Randers FC henter gammel kending – skal øge konkurrencen

Mathias Andersson har i sine nu to og et halvt år i FC Sion blot fået tre kampe i den schweiziske Super League, og de kom alle tre i hans første halvsæson i klubben. I de efterfølgende halvanden sæson har svenskeren været ramt af en del skader.

Da Anderssons prøvetræning i klubben blev offentliggjort, var sportsdirektør i Randers FC, Søren Pedersen, også klar i mælet og gjorde det klart, at klubben på grund af skåningens mange skadesmæssige udfordringer ville være grundige i forhold til at se ham an, inden de gik videre.

Mathias Andersson blev i sommeren 2019 solgt fra Juventus til FC Sion. Han er repræsenteret af agenten Martin Dahlin, som mange måske vil huske for tiden på 90’ernes svenske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P