International Fodbold

Kaoskamp i sydamerikans VM-kval fyldt med røde kort og VAR-kendelser

Torsdag aften spillede Brasilien 1-1 imod Ecuador på udebane efter en kaotisk kamp, hvor røde kort og VAR-kendelser stjal overskrifterne.

Kampen mellem Ecuador og Brasilien var fyldt med både mål, røde kort og VAR-kendelser, da de to nationer mødtes i den sydamerikanske VM-kvalifikation.
Foto: Rodrigo Buendia/Reuters/Ritzau Scanpix.

Kampen mellem Ecuador og Brasilien i den sydamerikanske VM-kvalifikation endte uafgjort i en kamp, hvor der blev uddelt to røde kort på 20 minutter, mens der undervejs i opgøret var flere kontroversielle VAR-kendelser.

Hjemme på Estadio Rodrigo Paz Delgado skulle Ecuador sent torsdag aften møde Brasilien i den sydamerikanske VM-kvalifikation, og kun seks minutter inde i opgøret faldt kampens første scoring, da Real Madrids defensive midtbanespiller, Casemiro, kom først over en returbold inde i Ecuadors målfelt og scorede til 0-1.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Real Madrid klar med 350 millioner euro for superstjerne

Det var dog ikke spillet i første halvleg, der stjal overskrifterne, men derimod dommerkendelserne. Kun 15 minutter inde i opgøret leverede Ecuadors målmand, Alexander Dominguez, en forfærdelig stempling på en brasiliansk spillers hals, hvilket resulterede i et direkte rødt kort efter en VAR-gennemgang af kampens dommer, Wilmar Roldan.

Blot fire minutter senere måtte kampens dommer endnu engang på arbejde, da Tottenhams Emerson Royal lavede en grov tackling, der resulterede i brasilianerens andet gule kort og dermed en tidlig tur ned i omklædningsrummet.

I det 26. minut var den galt igen, da Liverpools målmand, Alisson, også ville lege med på de akrobatiske forseelser, da han sparkede en Ecuador-spiller i hovedet efter at have clearet bolden. Det blev i første omgang vekslet til et direkte rødt kort, men efter en VAR-gennemgang af dommer Wilmar Roldan kunne brasilianerne ånde lettet op, da kendelsen blev ændret til et gult kort.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Liverpool afviser interesse på offensivspiller

I det 55. minut i anden halvleg brød Ecuador-spillerne ud i jubel, da der blev fløjtet straffespark til hjemmebaneholdet. Igen kom Wilmar Roldan dog i fokus, da han efter endnu et VAR-tjek måtte omstøde sin kendelse og annullere det dømte straffespark til stor ærgrelse for Ecuador.

Ecuador-spillerne skulle dog få lov til at jubel endnu engang, da Felix Torres efter et hjørnespark kunne heade scoringen ind til 1-1 for hjemmebaneholdet.

Kampens sidste spektakulære aktion skulle komme i tillægstiden, da Alisson endnu engang begik en forseelse. En tilfældig situation inde i feltet endte med, at Liverpool-målmanden boksede en Ecuador-spiller i hovedet, hvilket resulterede i brasilianerens andet gule kort og et straffespark til hjemmebaneholdet. Eller det troede man i hvert fald.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Liverpool er interesseret i Juve-stjerne

Efter en længere VAR-gennegang af Wilmar Roldan ændrede kampens dommer endnu engang sin kendelse. Straffesparket og Alissons gule kort blev annuleret.

Den utroligt underholdende og begivenhedsrige kamp torsdag aften endte derfor uden vinder, men med to røde kort, utallige kontroversielle VAR-kendelser og et 1-1 resultat mellem Ecuador og Brasilien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P