UEFA straffer storklubber med udelukkelse og bøder
Man skal betale sine regninger til tiden, ellers får det konsekvenser. Det må Real Betis og Sporting nu sande. De står til udelukkelse af alle UEFA turneringer samt store bøder.
UEFA har tænkt sig at udelukke storklubberne Sporting Clube de Portugal samt Real Betis Balompié. De to store klubber fra Den Iberiske Halvø har nemlig ikke styr på økonomien.
Helt konkret drejer det sig om følgende forhold:
De to klubber skylder henholdsvis transfersummer til andre klubber samt løn til medarbejdere og spillere. De manglende betalinger er blevet stadfæstet af UEFA, efter klubberne appellerede straffen før jul, og nu skrider UEFA’s afdeling for økonomisk kontrol altså ind med sanktioner, hvis der ikke kommer styr på problemerne.
LÆS også 👇🏼👇🏼
Spillerforeningen kritiserer UEFA for Eriksen-håndtering
Sporting Clube de Portugal
Den portugisiske storklub Sporting bliver udelukket fra de næste tre års UEFA-klubkonkurrencer i form af UEFA Champions League, UEFA Europa League og UEFA Europa Conference League, medmindre klubben senest den 31. januar 2022 er i stand til at bevise, at den har betalt det forfaldne beløb, klubben skylder til en anden klub, og som skulle havet været betalt allerede den 15. januar.
Derudover får Sporting en bøde på 250.000 €.
Real Betis
Den spanske storklub fra Sevilla, som i øjeblikket ligger på tredjepladsen i LaLiga, vil også blive udelukket for UEFA-sæsonen 2022/23, medmindre klubben kan bevise, at dens gæld er blevet afviklet. Det skal også ske inden den 31. januar.
Real Betis appel blev kun delvist stadfæstet af UEFA, så klubben skal kun betale 150.000 € i bøde.
UEFA har også sanktioneret den portugisiske klub CD Santa Clara.