Dansk Fodbold

Dansker forlænger med Rosenborg

Rosenborg bekræfter torsdag, at danske Carlo Holse bliver i klubben frem til udgangen af 2024.

Carlo Holse skiftede i starten af 2020 fra FCK til Rosenborg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Carlo Holse har imponeret på banen for Rosenborg i denne sæson, og torsdag kunne den norske storklub så bekræfte, at man har forlænget kontrakten med danskeren. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

– Efter en længere snak med Micke Dorsin, samt Kjetil Rekdal og Geir Hansen, synes jeg, at det lyder som et spændende projekt. Vi har et godt hold, så jeg ser frem til en ny sæson, hvor vi forhåbentlig tager guldet med hjem.

– 2022 bliver super spændende. Jeg tror, at vi har både planen og holdet til det, så jeg tænker, at vi har gode muligheder for at nå vores mål, siger Carlo Holse i forbindelse med forlængelsen.

22-årige Carlo Holses kontrakt er blevet forlænget med et år, så den nu har udløb ved udgangen af 2024.

I forrige sæson blev det til syv mål og otte assists i 29 kampe for Carlo Holse i den bedste norske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P