3F Superligaen

Sportsdirektør efter Lars Friis-afsked: Det er aldrig god timing

Tirsdag formiddag blev det officielt, at Lars Friis bliver ny AaB-træner til sommer. Det er noget, som ærgrer sportchefen i Viborg FF, Jesper Fredberg.

Viborg FF mister deres cheftræner Lars Friis til sommer
Viborg FF mister deres cheftræner Lars Friis til sommer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sportschef i Viborg FF, Jesper Fredberg, er ked af at skille sig af med Lars Friis, men erkender, at klubben nu må se fremad og finde en ny træner hurtigst muligt.

Læs også: Officielt: AaB henter Lars Friis til sommer

Det fortæller han til klubbens egen hjemmeside.

– Lars har afleveret sin opsigelse hos os i går, og det tager vi selvfølgelig til efterretning. Der er aldrig en god timing i sådan en besked, og Lars har leveret et flot stykke arbejde her, men vi skal se fremad, og vi har brug for en cheftræner, der er 100% engageret i Viborg FF, konstaterer Fredberg og tilføjer:

– Lars har kontrakt her frem til udgangen af juli, og det forholder vi os til, men vi skal selvfølgelig have en cheftræner i spidsen for holdet, der har Viborg FF som sin klare førsteprioritet.

Lars Friis tiltræder i AaB i august, hvor han er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P