Østrigsk topklub interesseret i to FCK-talenter
Den østrigske klub Sturm Graz har set sig varme på to store FCK-talenter. Østrigerne har angiveligt budt på Rasmus Højlund og skulle samtidig være interesseret i at hente William Bøving.
Den østrigske topklub Sturm Graz har angiveligt snøren ude efter to af FCK’s helt store talenter.
Ekstra Bladet mener at vide, at den østrigske klub har smidt et bud på 18-årige Rasmus Højlund. Og Sturm Graz har også en ledig angriberplads, efter klubben i dette transfervindue sendte Kelvin Yeboah videre til Genoa i Serie A for, hvad der svarer til 45 millioner kroner.
Læs også: Officielt: Brøndby bekræfter endnu et spillersalg
Det er efter sigende ikke kun Højlund, som Sturm Graz er interesseret i.
Det østrigske medie Kronen Zeitung beretter, at også William Bøving er et emne for Sturm Graz, der lige nu ligger nummer to i den østrigske Bundesliga.