Landsholdsprofils sæson er i fare: kan være ude resten af sæsonen
En af de helt store EM-helte fra i sommer, Mikkel Damsgaard, kan risikere at skulle sidde ud med en knæskade resten af sæsonen.
Efteråret må have været noget af en rutsjebanetur for danske Mikkel Damsgaard.
Ved EM i sommer spillede han en kæmpe rolle i den danske EM-succes, hvor han for alvor fik slået sit navn fast i både dansk og international fodbold.
Mikkel Damsgaard pådrog sig efterfølgende en knæskade, og han har ikke spillet en kamp siden starten af oktober – knæskaden betød, at danskeren var tvunget til at skulle under kniven.
De seneste meldinger tyder på, at han nu kan han risikere at måtte væbne sig med yderligere tålmodighed.
Læs også: Medie: Dansk landsholdsspiller nærmer sig aftale med belgisk topklub
I hvert fald skriver det italienske medie Calciomercato, at den danske playmaker ikke er i stand til at blive sine smerter i knæet kvit, og at klubben nu håber på en retur i marts eller april, men at det anses som sandsynligt, at danskeren misser hele foråret for Sampdoria.