3F Superligaen

Officielt? Tidligere FCK og AaB-spiller skriver under med SønderjyskE

Nicolaj Thomsen har stået uden kontrakt på det seneste, men nu ser det ud til, at den tidligere AaB og FCK-spiller skal til Haderslev.

Nikolaj Thomsen
Nicolaj Thomsen skiftede i sommer til Vålerenga. Foto: Vålerenga Fotball

Nicolaj Thomsen er ikke officielt præsenteret i SønderjyskE, men søndag aften fremgår det af spillerens Instagram-profil, at han er fodboldspiller i den sønderjyske klub.

Derfor kan det tyde på, at den 28-årige spiller fremadrettet skal have sin daglige gang i Haderslev hos SønderjyskE.

Nicolaj Thomsens kontrakt med Vålerenga udløb ved indgangen i det nye år. Skagboen kan derfor frit skrive under med sønderjyderne.

Nicolaj Thomsen startede sin karriere i AaB, hvor han havde stor succes og nåede 150 kampe i bolsjestriberne, inden turen gik til Frankrig og Nantes i 2016. Her spillede den offensive spiller et halvt år, før turen gik hjem til Danmark og FC København.

Læs også: Nicolaj Thomsen træner med i superligaklub

Efter fire år og 90 kampe for løverne skiftede Nicolaj Thomsen til Vålerenga i sommer og fik en kontrakt på seks måneder. Den nåede sin ende 1. januar, og nu kan Thomsen formentlig kalde sig superligaspiller igen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P