3F Superligaen

Officielt: FCK skriver med Serie A-angriber

FCK kunne sent fredag aften offentliggøre, at hovedstadsklubben har hentet Khouma Babacar til klubben.

Khouma Babacar er ny spiller i FCK.
Foto: FCK.dk

Khouma Babacar er nu F.C. København-spiller. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Den 28-årige angriber skifter fra Serie A-klubben UC Sassuolo på en aftale til sommeren 2025.

Senegalesiske Khouma Babacar kom som ungdomsspiller til italiensk fodbold og Fiorentina. Efter en række lejemål fik han senere sit gennembrud på seniorniveau, inden han blev solgt til Sassuolo.
 
I alt er det blevet til 166 kampe i Serie A, hvor han er noteret for 39 mål og 14 assists. Det er også blevet til 20 kampe og otte mål i Europa League.

Læs også: FCK-emne ramt af hjertekramper i sommer

Khouma Babacar har senest været udlejet til den tyrkiske klub Alanyaspor, hvor han spillede 45 kampe og scorede 18 mål.

F.C. Københavns sportsdirektør, Peter Christiansen, fortæller, at der var flere klubber med i kampen om Khouma Babacars underskrift.

– Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at få en aftale på plads med Babacar, for vi var ikke de eneste, der havde fået den tanke, siger sportsdirektør Peter Christiansen.

– Han er en kvalitetsspiller med masser af power og målfarlighed, og han bringer nye færdigheder til vores udvalg af angribere.

Læs også: OVERBLIK: Vinduets største fodbold transfers

Khouma Babacar er desuden også noteret for tre A-landskampe for det senegalesiske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P