Medie: Manchester City har samtaler med argentinsk angriber
Manchester City vil eftersigende forsøge at hente River Plate-spilleren Julian Alvarez.
Ifølge SkySports er Manchester City angiveligt interesseret i at hente 21-årige angriber Julian Alvarez, hvor samtaler med spilleren om et muligt skifte allerede er igang.
Alvarez spiller til dagligt i den argentinske storklub River Plate, som har smidt en købsklausul på den unge argentiner på omkring 150 millioner kroner.
Alvarez’ statistik viser, at han er en alsidig angriber, da han har scoret 36 mål og lavet 25 assist i knap 96 kampe for River Plate. Med fem kampe for det argentinske landshold, siden sin debut i sommer, er det forståeligt, at Premier League-klubbens interesse er steget gevaldigt.
Læs også: Glemte Sunderland henter Manchester City-spiller
Manchester City skulle eftersigende have fulgt Alvarez over en længere periode, og med kontrakt udløb til december, er der stor mulighed for, at talentet snart tager skridtet videre i karrieren.
På trods af at de lyseblå dominerer Premier League i indeværende sæson, har de stadig ikke fundet arvtageren for Sergio Agüero, der forlod Manchester City i sommer.