3F Superligaen

Brøndby-spiller om vinteropstart: Man kan blive træt af det

Amerikanske Christian Cappis erkender, at han ikke er vant til temperaturen, det kolde danske vintervejr bringer.

Brøndbys amerikanske midtbanespiller, Christian Cappis, har svært ved at vænne sig til det barske danske vintervejr
Christian Cappis har spillet 13 Superliga-kampe for Brøndby IF. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det kan være svært at tilvænne sig det kolde vintervejr i Danmark, når man kommer fra de sydlige egne af USA.

For Brøndbys texaner Christian Cappis har det da også været en hård kamp at tilpasse sig den hårde opstartstræning i de barske temperaturer.

– Sådan gør man ikke i Texas. Nogle dage er virkelig hårde. Man kan blive rimelig træt af det, når det er nul grader og det pludselig sner, fortæller Christian Cappis til Brøndby IF.

Læs også: Officielt: Brøndby-back udlejes til udlandet

Amerikaneren kan dog se frem til et mere tilgivende klima, når Brøndby-truppen drager sydpå for at afvikle træningslejr i Portugal. Indtil da har de blå-gule to træningskampe på dagsordenen mod Lyngby Boldklub og Viborg FF. To kampe Cappis ser frem til.

– Det bliver virkelig spændende at spille kamp igen. Jeg glæder mig til at se, hvor vi står. Det bliver også fedt at komme til at spille på fuld bane, siger den 22-årige midtbanespiller.

Læs også: Niels Frederiksen har høje forventninger til offensivspillere i Brøndby

Brøndby’s superliga-forår begynder den 20. februar, når de gæster FC Nordsjælland på Right to Dream Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P