Bundesligaen

Rygte: Dortmund trækker sig i kampen om Andreas Christensen

Dortmund har tidligere meldt sin interesse for danske Andreas Christensen, men de har angiveligt ikke råd til danskeren.

Andreas Christensens lønkrav har angiveligt fået Dortmund, og måske også FC Barcelona, til at trække sig fra jagten på danskerens underskrift.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Borussia Dortmund meldte tidligere på måneden sin interesse i danske Andreas Christensen.

Her forlød det, at den tyske storklub ville bruge Axel Witsels løn til at hente midtstopperen på en fri transfer til sommer, hvorefter klubben så ville have midlerne til at finansere danskerens løn. Det kan du læse mere om her.

Nu trækker tyskerne sig angiveligt fra kampen om Andreas Christensens underskrift, da lønkravene har vist sig at være for høje.

Læs også: Andreas Christensen ude med corona – misser storkamp

Bild-journalisten Christian Falk, der normalt er velinformeret i fodboldens transfer-univers, skriver, at Dortmund ganske enkelt ikke har råd til at finansiere Andreas Christensens løn.

Onsdag lød meldingerne da også, at Chelsea-stopperens lønkrav kunne vise sig at være for stor en udfordring for FC Barcelona, som ellers har været rygtet som danskerens næste klub i længere tid. Det kan du læse mere om her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P