Premier League

Liverpool bør give efter for Salahs lønkrav

Liverpool og Mohamed Salah er stadig ikke nået til enighed om en forlængelse af den kontrakt, der lige nu står til at udløbe om halvandet år. Den aftale skal Liverpool se at få på plads, mener campo.dk's chefredaktør.

Liverpool Mohamed Salah Allan hvid løn lønbudget
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

200.000 pund eller eller cirka 1,8 millioner kroner om ugen er en vanvittig flot løn for langt størstedelen af verdens befolkning.

Alligevel sigter egyptiske Mohamed Salah mod at fordoble det beløb, hvis han skal forlænge sin kontrakt med Liverpool, og det er der en god grund til.

Mohamed Salah er til trods for sine meritter og form nemlig langt fra de spillere i Premier League, der tjener mest. Her fører Cristiano Ronaldo angiveligt an med 485.000 pund eller 4,3 millioner kroner, mens både Kevin de Bruyne og David de Gea tjener cirka det dobbelte af Liverpool-angriberen.

Læs også: Det store lønoverblik: Hvor meget tjener fodboldspillere i løn?

Liverpool har indtil nu været særdeles tilbageholdne med at overstige det nuværende lønbudget, men det er de nødt til, mener campo.dk’s chefredaktør Allan Hvid.

– Det mener jeg absolut de skal. Der er to ting i det, for det første er han uvurderlig for Jürgen Klopp, han passer perfekt ind i Premier League, han er integreret, han er kun 29 år, så jeg vil mene, at det er helt optimalt, hvis de laver en femårig kontrakt med ham, lyder det fra Allan Hvid.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Det andet er, at hvis ikke Liverpool snart tager deres lønbudget op til revision, så kommer Paris Saint-Germain, Manchester City, Chelsea og nu også Newcastle, som bare hæver lønningerne, og så kan Liverpool lige pludselig ikke være med.

Sammen med spanske Thiago er Mohamed Salah allerede den næstbedst betale spiller i Liverpool, og det er kun forsvarsstyrmanden Virgil van Dijk, der med 220.000 pund om ugen overgår de to.

Læs også: Ung Liverpool-spiller tilbage efter grim skade

– Mohamed Salah har scoret 148 mål i 231 kampe, han har stort set spillet samtlige kampe i de sidste fire sæsoner, han har misset fire Premier League-kampe i den sæson, hvor han har misset flest, lyder argumentet fra chefredaktøren.

Ifølge mediet Sportrac placerer Mohamed Salah sig på en 17. plads over bedste lønninger i Premier League, mens spiller som Pierre-Emerick Aubameyang, Timo Werner og Anthony Martial alle tjener markant mere end egypteren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P