3F Superligaen

Thorup efter træningskamp: Lykkes med nogle af vores mål

F.C. København spillede onsdag forårssæsonens første træningskamp, da Hvidovre IF gæstede Frederiksberg. Københavnerne har et mål om at udvikle både spillestil og udtryk.

FCK Jess Thorup træningskamp 2022 Hvidovre iF
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Torsdag er der præcis en måned til første superligakamp for F.C. København, og onsdag spillede københavnerne forårssæsonens første træningskamp.

Topholdet fra 1. Division, Hvidovre IF, var på besøg, og selvom superligamandskabet vandt kampen med  3-1, var det ikke resultatet, cheftræner Jess Thorup efterfølgende koncentrerede sig om.

Læs også: FCK slog Hvidovre i 2022’s første test

– Jeg fokuserer ikke på selve resultatet, men på at vi lykkes med nogle af de mål, vi har sat os for at udvikle vores spillestil og udtryk. Noget lykkes bedre end andet i dag, men alt i alt synes jeg, at vi efter omstændighederne leverer en udmærket kamp mod en god modstander, lød det fra Thorup.

– Vi vil jo gerne skabe mange chancer og score mange mål, og i dag fik vi lavet tre gode mål, men vi lukker også et ind selv, som vi selvfølgelig helst vil undgå. Men vi er tidligt på sæsonen, og vi har heller ikke alle til rådighed endnu. Men bortset fra de langtidsskadede, så forventer vi alle klar senest til sæsonpremieren, og så må vi derudover se, hvad der sker i transfervinduet, lød det lettere kryptisk fra den københavnske cheftræner.

Jess Thorup gav i kampen spilletid til otte af klubbens U19-spillere, mens spillere som Carlos Zeca, Jens Stage, Nicolai Boilesen, Peter Ankersen, Kevin Diks, Victor Kristiansen, Lukas Lerager og Rasmus Falk alle var ukampdygtige.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P