Europæisk Fodbold

Sådan stemte stjernerne ved FIFA Awards

Robert Lewandowski vandt prisen som verdens bedste spiller mandag aften. Her kan du få et overblik over hvordan stemmerne fordelte sig fra stjernerne.

Robert Lewandowski vandt prisen som verdens bedste spiller mandag aften.
Lewandowski modtog sin pris på storskærm under mandagens awardshow. Foto: Harold Cunningham/AFP/Ritzau Scanpix.

FIFA kårede mandag aften Robert Lewandowski som verdens bedste spiller for anden gang i træk. Det skete på baggrund af stemmer fra landsholdsanførere og -trænere.

Anførere, cheftrænere og en repræsentant fra medierne i hvert af medlemslandene kunne stemme, og skulle tildele henholdsvis fem, tre og et point til spillerne.

Hos danskerne var der ingen tvivl om, at Lewandowski skulle vinde, da både Simon Kjær og Kasper Hjulmand gav topplaceringen til polakken.

Kjær havde Messi på andenpladsen og Jorginho på tredjepladsen, mens Hjulmand satte N’Golo Kanté på andenpladsen og Kevin De Bruyne på tredjepladsen.

Læs også: Lewandowski kåret til årets spiller

Robert Lewandowski er selv anfører for Polen og stemte på Jorginho, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i nævnte rækkefølge. Lionel Messi havde til gengæld ikke fundet plads til Lewandowski på sin stemmeseddel.

Argentineren sendte Neymar til tops og havde Kylian Mbappé og Karim Benzema på anden- og tredjepladsen.

Nedenfor er et udpluk af de største stjerners stemmer ved award-showet.

Stemmer fra stjernerne

Cristiano Ronaldo (Portugal):

  • Robert Lewandowski
  • N’Golo Kante
  • Jorginho

Eden Hazard (Belgien):

  • Karim Benzema
  • Kevin De Bruyne
  • Jorginho

Hugo Lloris (Frankrig):

  • Karim Benzema
  • Kylian Mbappé
  • N’Golo Kanté

Luka Modric (Kroatien):

  • Karim Benzema
  • Jorginho
  • Robert Lewandowski

Giorgio Chiellini (Italien):

  • Jorginho
  • Robert Lewandowski
  • N’Golo Kante

Virgil van Dijk (Holland):

  • Mohamed Salah
  • Robert Lewandowski
  • N’Golo Kante

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P