Messi udeladt af argentinsk landsholdstrup
Når der senere i januar måned er landsholdssamling for det argentinske landshold, så bliver det uden deres helt store stjerne Lionel Messi.
Normalt forbinder man det argentinske landshold med Lionel Messi, når den hvide og blå stribede nation spiller landskampe. Dette bliver dog ikke tilfældet, når landsholdspausen indtræder senere i januar måned.
Den argentinske superstjerne er nemlig ikke blevet udtaget til den argentinske landsholdstrup, der skal spille imod henholdsvis Chile og Colombia i den sydamerikanske VM-kvalifikation. Det skriver ESPN onsdag aften.
Læs også: Xavi øger presset på Dembelé: Forlæng eller vi finder andre løsninger!
Paris Saint-Germain-spilleren har ikke været i aktion for det franske hold siden den 22. december, da Messi har været testet positiv for Covid-19 henover julepausen.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
På et Instagram-opslag tidligere på måneden fortalte den tidligere FC Barcelona-spiller, at han har været hårdt ramt af sygdommen og derfor har skulle bruge længere tid på at komme helt tilbage i topform igen.
Læs også: Drømmeskiftet i fare: AC’s krav udfordrer Barca
Det skulle angiveligt også være grunden til, at Messi er blevet udeladt fra den argentinske landsholdstrup samtidig med, at argentinerne allerede har kvalificeret sig til VM-slutrunden i Qatar.
Argentinas kamp imod Chile spilles den 28. januar, mens opgøret imod Colombia afvikles den 2. februar.