Inter-direktør erkender Dybala-interesse
Inters administrerende direktør, Giuseppe Moarotta, fortæller, at klubben har vist interesse i Juventus' stjernespiller Paulo Dybala.
Juventus’ helt store stjerne Paulo Dybala har kontraktudløb med den italienske klub til sommer. Selvom der længe har været rygter om, at en kontraktforlængelse med Torino-klubben skulle være mere eller mindre på plads, så er der fortsat intet bekræftet.
Senest kom det så frem, at Juve har valgt at udskyde forhandlingerne om frem til februar måned, hvilket Dybala viste sin utilfredshed over, da han senest scorede imod Sampdoria i Serie A.
Læs også: Journalist: Andreas Christensen giver Chelsea ét løfte
Den nyhed er der flere klubber, der har reageret på, da det har skabt håb om, at man kan sikre sig den argentinske stjerne på en fri transfer til sommer. En af de klubber, som nu erkender interessen, er de forsvarende italienske mestre, Inter.
– Når en topspiller som Paulo Dybala har kontraktudløb om seks måneder, så er det helt normalt, at give det et forsøg – det er en del af markedet, siger Inters administerende direktør, Giuseppe Marotta ifølge den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano.
Paulo Dybala har spillet i Juventus siden han i 2015 skiftede fra italienske Palermo for en overgangssum på 41 millioner euro.