International Fodbold

Ghana slået ud af African Nations Cup

Ghana blev højst overraskende slået ud af African Nations Cup, da favoritterne tabte til Comorerne.

Ghana er ude af Africa Cup of Nations.
Foto: Daniel Beloumou Olomo/AFP/Ritzau Scanpix

African Nations Cup er for alvor i gang, og turneringen er nu nået så langt, at grupperne begynder at blive afgjorte.

Tirsdag kom en af turneringens hidtil største overraskelser, da Ghana blevet slået ud af African Nations Cup.

Ghana skulle bruge en sejr for at gå videre fra gruppe C, og på papiret var det da også en overkommelig opgave.

Her lød modstanderen på Comorerne, men stik mod forventning viste den lille øgruppe sig at være for stor en mundfuld for de ghanesiske favoritter.

Kampen begyndte da også med lidt af en chokstart, da El Fardou Ben efter blot fire minutter kunne sende Comorerne i front.

Læs også: African Nations Cup 2022 – få overblikket over de største stjerner her!

Efter 25 minutter blev ondt værre for Ghana, da André Ayew kastede sig hensynsløst ind i Comorernes keeper. Efter et VAR-gennemsyn blev det takseret til et rødt kort, og den tidligere West Ham-angriber måtte forlade banen.

Ghana formåede, trods sit undertal af spillere på banen, at komme på 2-2. Comorerne var dog ikke tilfredse med et uafgjort resultat, og fem minutter før tid kom det undertippede mandskab i front endnu engang.

Kampen endte dermed 3-2 til Comorerne, der ligesom Ghana nu forlader turneringen, selvom de vandt kampen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P