
Wolves henter ung kantspiller i Portugal
Wolverhampton har hentet den 21-årige kantspiller Chiquinho.

Wolverhampton offentliggjorde mandag aften, at klubben har hentet den 21-årige Chiquinho til klubben.
Chiquinho skifter fra Estoril i Portugal, der lige nu indtager en sjetteplads i landets bedste række. Her har den unge kantspiller scoret tre mål i denne sæson.
Wolves melder intet om beløbet for den unge kantspiller, men klubben oplyser, at Chiquinho har skrevet under på en kontrakt med udløb i 2026.
Læs også: Medie: Barca har udset Premier League-kant som Dembélé-afløser
Chiquinho fik sin fodboldopvækst på det anerkendte akademi i Sporting Lissabon, og gør sig også på det portugisiske U21-landshold.
Ifølge Wolves har man i Chiquinho hentet end talentfuld og lovende spiller, der kan gøre sig på begge kanter.
Wolves spiller næste kamp lørdag den 22. januar ude mod Brentford i Premier League.